Teori

Relation:
Personlig og professionel relation. Personlig og den professionelle relation, er kontakt mellem barn og pædagog. I den kontakt skal pædagogen stille sig til rådighed for barnet.
Det er pædagogen, som invitere og tager initiativ til kontakten, men det er barnet som bestemmer hvor tæt og hvornår tilknytning skal være. I følge Ida Schwartz, opstår der følelsesmæssig kontakt spontant.
En personlig relation, er anerkendene. I en anerkendene relation, er det den voksne som skal respekterer barnet som den er.
I forhold til Jesper er det meget vigtigt med personlig relation, da børn som er anbragt kan ofte føle sig forkert og ikke gode nok. Mange af de børn er ikke vante til voksenkontakt og voksen nærvær. Det at vi som pædagoger vil danne denne relation, vil disse for mange af anbragte børn være skræmmende i forhold til deres tidliger erfaringer.
For mange børn som ingen omsorg har fået, kan disse relation være forbundet med smerte og svigt og de vil automatisk være afvisende.

Kommunikation:
Efter massiv omsorgssvigt er Jesper blevet følelsesmæssigt skadet og har svært ved at danne relationer til andre. Jesper har svært ved at kommunikere angående sine følelser.

Udviklende kommunikation:
Man har naturligvis i mange år vidst, at kommunikation har en central betydning for menneskelig udvikling, og at arten af denne kommunikation heller ikke er ligegyldig.
Citat Erik Rasmussen, "at mennesket ikke i sig selv ikke bliver neurotisk af forskellige belastende hændelser i livet, men i stedet af manglende muligheder for at erhverve sig mellemmenneskelig mening med hændelsen."
Mellemmenneskelig mening betyder, at der findes ansvarlige personer omkring individet, der tilbyder at dele oplevelsen med det, kommunikere med det og dermed tilbyder mulighed for fællesskab og meningsdannelse. At være berøvet kommunikationsmuligheder er det mest fatale for menneskets psykologiske ekstistens og sundhed.

Kommunikationsredskaber:
Alle børn, unge og forældre har krav på at blive mødt med en positiv forventning.

1. Vi er alle præget af vores baggrund og opvækstvilkår - men vi er ikke bare en reproduktion af vores ophav - vi er valgt til og fra undervejs.


2. Stereotypier om "den anden" er naturlig med en professionel tilgang til andre mennesker kræver, at man så vidt muligt bevarer et "åbent sind".


3. Pædagogisk arbejde kræver empati og kommunikation: lyt og lær.

Omsorgssvigt:
Er forsømmelser fra voksne og signifikante andres side i form af manglende hensyntagen til barnets basale behov. Det sker fx ved, at barnet får utilstrækkelig eller forkert ernæring, dårlig hygiejne, mangelfuld stimulation, utilstrækkelig opsyn eller mangelfuld følelsesmæssig kontakt.

Omsorg:
I følge Per Nygren(Nygren 1999) definere han kernen i den socialpædagogiske opgave som "behovsomsorg", og han mener, at begrebet omsorg består af tre former, der er tæt forbundne:

Behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg, som overlapper hinanden.

Begrebet omsorg omfatter dermed hele barnets udvikling.

1. Behovsomsorg.
- At bidrage til, at barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet på de for barnets hensigtmæssige tidspunkter.

2. Udviklingsomsorg.
- At bidrage til, at barnet udvikler socialt, psykosocialt, kognitiv og motorisk på en hensigtmæssig måde.

3. Opdragelsesomsorg.
- At bidrage til, at barnet gennem egen virksomheder og socialt accepterede måder selv bliver i stand til at tilfredsstille socialt accepterede behov.
- At bidrage til, at barnet på en socialt acceptabel måde klarer at integrere og i handling forvalte sin egen udvikling på en sådan måde, at det selv kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i et bestemt samfund og i en bestemt kultur.

Definitionen af tre forskellige former for omsorg gør det muligt at reflektere over, hvilken type omsorg der er mest betydningsfuld i forhold til et barn i en konkret situation.
Det bliver også muligt at vise, hvordan en omsorgsform, der er rettet mod et bestemt mål, kan opfylde mål inden for andre omsorgsformer.

De tre omsorgsbegreber er omtalt i - "Socialpædagogik og anbragte børn" side 149 af Ida Schwartz.
For Jespers vedkommende, bliver alle tre former for omsorg berørt, set ud fra at Jesper skal lære at komme til en pædagog, og fortælle hvis noget går ham på, for på den måde at få "læsset af". Dette vil hjælpe Jesper til at få tilfredsstillet et behov for omsorg, på den måde, at der er en som tager sig tid til at lytte og reflektere. Samtidig vil der være et udviklingsbehov, som Jesper kan få tilfredsstillet, ved at han lære at reflekter over sine handlinger. Sidst skal Jesper lære, at det ikke er i orden, at man sætter ild på ting, da det kan være farligt, og at man kan sætte sit eget, og andres liv på spil. Set ud fra at der er et behov for opdragelse skal Jesper med voksnes hjælp, guides til at handle og navigere rundt i sociale sammenhænge