I denne praksisfortælling, har vi kigget nærmere på forskellige teorier omkring relation, kommunikation og omsorg ud fra Ida Schwartz.
Vi konkluderer at, vi vil arbejde med Jesper ud fra forskellige teorier.
Ud fra Jespers habitus vil vi sætte ind på netop relationer mellem Jesper/pædagoger og Jesper/forældrene samt pædagoger/forældre. Dette betyder, at Jesper, pædagoger og forældre skal kunne indgå i et bedre samarbejde omkring Jespers hjemmeweekender. På denne måde kan man forbedre og styrke både kommunikationen og relationen mellem Jesper, pædagoger og forældre.
En del af det pædagogiske arbejde vil bestå i, at give Jesper rum for at fortælle om weekendens hændelser, efter hjemkomst til behandlingshjemmet, med en pædagog som Jesper har tillid til, da det ikke tidligere har været praktiseret.
Et sucsseskriterie kunne være, at tage fat på forældrenes misbrug i et tværfagligt forum, hvor kommunen som øverste myndighed, med fordel kunne sætte ind med nogle tiltag omkring forældrenes misbrug.
Hvis disse kriterier lykkedes ville Jesper og forældre kunne socialisere sig til det gode liv med de normer og idealer, som er tilgængelige for en familie hvor misbrug har vægtet mest i dagligdagen.
tirsdag den 20. oktober 2009
onsdag den 14. oktober 2009
Fortolkning
Med udgangspunkt i vores fællesundervisning, har vi valgt at arbejde med følgende teorier,: Kommunikatin, relation og omsorg.
Vores vudering for hvorfor Jersper reagere som han gør er fordi, at Jesper som lille er blevet massivt omsorgssvigtet gennem hele hans opvækst. (se afsnit om omsorg)
For at give Jesper nogle nye værktøjer til at handle anderledes i pressede situationer, skal det pædagogiske arbejde ligge i at skabe bedre relationer. I første omgang til pædagoger, da pædagoger har den de faglige kompetencer omkring relationsdannelser. Med udgangspunkt i at det er pædagogernes opgave at tage initiativ og invitere til relation.
I det kommende arbejde med Jespers relationer, skal pædagogerne være opmærksomme på, at Jesper kan være afvisende, med den begrundelse at Jesper har været udsat for relationssvigt før, og er bange at det samme sker igen.
Via relation til Jersper vil man fokusere på at forbedre kommunikationen, da det er en forudsætning for videre trivsel. I Jespers tilfælde vil han have stor gavn af at kunne lære at udtrykke sig vebalt, hvor han nu handler uhensigtsmæssigt ifht. at håndtere sine følelser. (se afsnit om kommunikation)
Vores vudering for hvorfor Jersper reagere som han gør er fordi, at Jesper som lille er blevet massivt omsorgssvigtet gennem hele hans opvækst. (se afsnit om omsorg)
For at give Jesper nogle nye værktøjer til at handle anderledes i pressede situationer, skal det pædagogiske arbejde ligge i at skabe bedre relationer. I første omgang til pædagoger, da pædagoger har den de faglige kompetencer omkring relationsdannelser. Med udgangspunkt i at det er pædagogernes opgave at tage initiativ og invitere til relation.
I det kommende arbejde med Jespers relationer, skal pædagogerne være opmærksomme på, at Jesper kan være afvisende, med den begrundelse at Jesper har været udsat for relationssvigt før, og er bange at det samme sker igen.
Via relation til Jersper vil man fokusere på at forbedre kommunikationen, da det er en forudsætning for videre trivsel. I Jespers tilfælde vil han have stor gavn af at kunne lære at udtrykke sig vebalt, hvor han nu handler uhensigtsmæssigt ifht. at håndtere sine følelser. (se afsnit om kommunikation)
onsdag den 7. oktober 2009
Teori
Relation:
Personlig og professionel relation. Personlig og den professionelle relation, er kontakt mellem barn og pædagog. I den kontakt skal pædagogen stille sig til rådighed for barnet.
Det er pædagogen, som invitere og tager initiativ til kontakten, men det er barnet som bestemmer hvor tæt og hvornår tilknytning skal være. I følge Ida Schwartz, opstår der følelsesmæssig kontakt spontant.
En personlig relation, er anerkendene. I en anerkendene relation, er det den voksne som skal respekterer barnet som den er.
I forhold til Jesper er det meget vigtigt med personlig relation, da børn som er anbragt kan ofte føle sig forkert og ikke gode nok. Mange af de børn er ikke vante til voksenkontakt og voksen nærvær. Det at vi som pædagoger vil danne denne relation, vil disse for mange af anbragte børn være skræmmende i forhold til deres tidliger erfaringer.
For mange børn som ingen omsorg har fået, kan disse relation være forbundet med smerte og svigt og de vil automatisk være afvisende.
Kommunikation:
Efter massiv omsorgssvigt er Jesper blevet følelsesmæssigt skadet og har svært ved at danne relationer til andre. Jesper har svært ved at kommunikere angående sine følelser.
Udviklende kommunikation:
Man har naturligvis i mange år vidst, at kommunikation har en central betydning for menneskelig udvikling, og at arten af denne kommunikation heller ikke er ligegyldig.
Citat Erik Rasmussen, "at mennesket ikke i sig selv ikke bliver neurotisk af forskellige belastende hændelser i livet, men i stedet af manglende muligheder for at erhverve sig mellemmenneskelig mening med hændelsen."
Mellemmenneskelig mening betyder, at der findes ansvarlige personer omkring individet, der tilbyder at dele oplevelsen med det, kommunikere med det og dermed tilbyder mulighed for fællesskab og meningsdannelse. At være berøvet kommunikationsmuligheder er det mest fatale for menneskets psykologiske ekstistens og sundhed.
Kommunikationsredskaber:
Alle børn, unge og forældre har krav på at blive mødt med en positiv forventning.
Omsorgssvigt:
Er forsømmelser fra voksne og signifikante andres side i form af manglende hensyntagen til barnets basale behov. Det sker fx ved, at barnet får utilstrækkelig eller forkert ernæring, dårlig hygiejne, mangelfuld stimulation, utilstrækkelig opsyn eller mangelfuld følelsesmæssig kontakt.
Omsorg:
I følge Per Nygren(Nygren 1999) definere han kernen i den socialpædagogiske opgave som "behovsomsorg", og han mener, at begrebet omsorg består af tre former, der er tæt forbundne:
Behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg, som overlapper hinanden.
Begrebet omsorg omfatter dermed hele barnets udvikling.
1. Behovsomsorg.
- At bidrage til, at barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet på de for barnets hensigtmæssige tidspunkter.
2. Udviklingsomsorg.
- At bidrage til, at barnet udvikler socialt, psykosocialt, kognitiv og motorisk på en hensigtmæssig måde.
3. Opdragelsesomsorg.
- At bidrage til, at barnet gennem egen virksomheder og socialt accepterede måder selv bliver i stand til at tilfredsstille socialt accepterede behov.
- At bidrage til, at barnet på en socialt acceptabel måde klarer at integrere og i handling forvalte sin egen udvikling på en sådan måde, at det selv kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i et bestemt samfund og i en bestemt kultur.
Definitionen af tre forskellige former for omsorg gør det muligt at reflektere over, hvilken type omsorg der er mest betydningsfuld i forhold til et barn i en konkret situation.
Det bliver også muligt at vise, hvordan en omsorgsform, der er rettet mod et bestemt mål, kan opfylde mål inden for andre omsorgsformer.
De tre omsorgsbegreber er omtalt i - "Socialpædagogik og anbragte børn" side 149 af Ida Schwartz.
For Jespers vedkommende, bliver alle tre former for omsorg berørt, set ud fra at Jesper skal lære at komme til en pædagog, og fortælle hvis noget går ham på, for på den måde at få "læsset af". Dette vil hjælpe Jesper til at få tilfredsstillet et behov for omsorg, på den måde, at der er en som tager sig tid til at lytte og reflektere. Samtidig vil der være et udviklingsbehov, som Jesper kan få tilfredsstillet, ved at han lære at reflekter over sine handlinger. Sidst skal Jesper lære, at det ikke er i orden, at man sætter ild på ting, da det kan være farligt, og at man kan sætte sit eget, og andres liv på spil. Set ud fra at der er et behov for opdragelse skal Jesper med voksnes hjælp, guides til at handle og navigere rundt i sociale sammenhænge
Personlig og professionel relation. Personlig og den professionelle relation, er kontakt mellem barn og pædagog. I den kontakt skal pædagogen stille sig til rådighed for barnet.
Det er pædagogen, som invitere og tager initiativ til kontakten, men det er barnet som bestemmer hvor tæt og hvornår tilknytning skal være. I følge Ida Schwartz, opstår der følelsesmæssig kontakt spontant.
En personlig relation, er anerkendene. I en anerkendene relation, er det den voksne som skal respekterer barnet som den er.
I forhold til Jesper er det meget vigtigt med personlig relation, da børn som er anbragt kan ofte føle sig forkert og ikke gode nok. Mange af de børn er ikke vante til voksenkontakt og voksen nærvær. Det at vi som pædagoger vil danne denne relation, vil disse for mange af anbragte børn være skræmmende i forhold til deres tidliger erfaringer.
For mange børn som ingen omsorg har fået, kan disse relation være forbundet med smerte og svigt og de vil automatisk være afvisende.
Kommunikation:
Efter massiv omsorgssvigt er Jesper blevet følelsesmæssigt skadet og har svært ved at danne relationer til andre. Jesper har svært ved at kommunikere angående sine følelser.
Udviklende kommunikation:
Man har naturligvis i mange år vidst, at kommunikation har en central betydning for menneskelig udvikling, og at arten af denne kommunikation heller ikke er ligegyldig.
Citat Erik Rasmussen, "at mennesket ikke i sig selv ikke bliver neurotisk af forskellige belastende hændelser i livet, men i stedet af manglende muligheder for at erhverve sig mellemmenneskelig mening med hændelsen."
Mellemmenneskelig mening betyder, at der findes ansvarlige personer omkring individet, der tilbyder at dele oplevelsen med det, kommunikere med det og dermed tilbyder mulighed for fællesskab og meningsdannelse. At være berøvet kommunikationsmuligheder er det mest fatale for menneskets psykologiske ekstistens og sundhed.
Kommunikationsredskaber:
Alle børn, unge og forældre har krav på at blive mødt med en positiv forventning.
- Vi er alle præget af vores baggrund og opvækstvilkår - men vi er ikke bare en reproduktion af vores ophav - vi er valgt til og fra undervejs.
- Stereotypier om "den anden" er naturlig med en professionel tilgang til andre mennesker kræver, at man så vidt muligt bevarer et "åbent sind".
- Pædagogisk arbejde kræver empati og kommunikation: lyt og lær.
Omsorgssvigt:
Er forsømmelser fra voksne og signifikante andres side i form af manglende hensyntagen til barnets basale behov. Det sker fx ved, at barnet får utilstrækkelig eller forkert ernæring, dårlig hygiejne, mangelfuld stimulation, utilstrækkelig opsyn eller mangelfuld følelsesmæssig kontakt.
Omsorg:
I følge Per Nygren(Nygren 1999) definere han kernen i den socialpædagogiske opgave som "behovsomsorg", og han mener, at begrebet omsorg består af tre former, der er tæt forbundne:
Behovsomsorg, udviklingsomsorg og opdragelsesomsorg, som overlapper hinanden.
Begrebet omsorg omfatter dermed hele barnets udvikling.
1. Behovsomsorg.
- At bidrage til, at barnets væsentlige behov bliver tilfredsstillet på de for barnets hensigtmæssige tidspunkter.
2. Udviklingsomsorg.
- At bidrage til, at barnet udvikler socialt, psykosocialt, kognitiv og motorisk på en hensigtmæssig måde.
3. Opdragelsesomsorg.
- At bidrage til, at barnet gennem egen virksomheder og socialt accepterede måder selv bliver i stand til at tilfredsstille socialt accepterede behov.
- At bidrage til, at barnet på en socialt acceptabel måde klarer at integrere og i handling forvalte sin egen udvikling på en sådan måde, at det selv kan realisere et meningsfuldt liv på et bestemt niveau i et bestemt samfund og i en bestemt kultur.
Definitionen af tre forskellige former for omsorg gør det muligt at reflektere over, hvilken type omsorg der er mest betydningsfuld i forhold til et barn i en konkret situation.
Det bliver også muligt at vise, hvordan en omsorgsform, der er rettet mod et bestemt mål, kan opfylde mål inden for andre omsorgsformer.
De tre omsorgsbegreber er omtalt i - "Socialpædagogik og anbragte børn" side 149 af Ida Schwartz.
For Jespers vedkommende, bliver alle tre former for omsorg berørt, set ud fra at Jesper skal lære at komme til en pædagog, og fortælle hvis noget går ham på, for på den måde at få "læsset af". Dette vil hjælpe Jesper til at få tilfredsstillet et behov for omsorg, på den måde, at der er en som tager sig tid til at lytte og reflektere. Samtidig vil der være et udviklingsbehov, som Jesper kan få tilfredsstillet, ved at han lære at reflekter over sine handlinger. Sidst skal Jesper lære, at det ikke er i orden, at man sætter ild på ting, da det kan være farligt, og at man kan sætte sit eget, og andres liv på spil. Set ud fra at der er et behov for opdragelse skal Jesper med voksnes hjælp, guides til at handle og navigere rundt i sociale sammenhænge
tirsdag den 6. oktober 2009
Analyse
Analyse.
Hvor: På et behandlingshjem.
Hvem: Jesper, søster, forældre og 2 pædagoger.
Hvad: Jespers handling, og manglende kommunikation og relation til pædagoger.
Fortælleren: Pædagogen.
Problemstilling:
Hvordan får vi Jesper til at reagere anderledes i pressede situationer, og hvordan får Jesper mere tillid og tiltro til pædagogerne på behandlingshjemmet?
Hvor: På et behandlingshjem.
Hvem: Jesper, søster, forældre og 2 pædagoger.
Hvad: Jespers handling, og manglende kommunikation og relation til pædagoger.
Fortælleren: Pædagogen.
Problemstilling:
Hvordan får vi Jesper til at reagere anderledes i pressede situationer, og hvordan får Jesper mere tillid og tiltro til pædagogerne på behandlingshjemmet?
mandag den 28. september 2009
Jespers weekend praksisfortælling
Behandlingsinstituionen "Kloarken" er et børnehjem for anbragte børn i alderen 6 - 14 år.
På institutionen bor der 12 børn der kommer fra resourcesvage familier, og derfor har børnene samt deres familier behov for massiv støtte for kunne socialisere sig til en "normal" hverdag til det gode liv.
Jespers weekend
Jesper er 12 år og anbragt sammen med sin søster på et børnehjem, da forældrene er misbrugere af diverse rusmidler, og derfor ikke har kunne varetage børnenes interesser, og har udsat børnene for massiv omsorgssvigt.
På grund af forældrenes misbrug og omsorssvigt blev søskende par tvangs fjernet. Denne episode forgår en onsdag.
Jesper skulle op en morgen og blev vækket ca. 07.00 Jesper ville ikke i skole. Pædagoen spurgte om han ikke kom ned til morgenmad, men det ville han ikke. De foregående dage, kom Jesper ikke ned og spiste fælles morgenmad. Pædagogen ville prøve at være vedholden og opfordrede ham til gentagende gange at komme til fælles morgenmad.
Jesper løb lige pludselig ud på toilettet og låste sig inde, for derefter at begynde, at slå på døren. Pædagogen kom hen til toilettet, og spurte om hvad der var galt, og om han var ked af det. Der blev helt stille. Lige pludselig kunne pædagogen lugte røg fra toilettet.
Pædagogen tilkaldte en kollega der kom til, og fik i fællesskab døren op, og der stod Jesper med et stort bål midt på gulvet, og ville ikke ud, da han bare ville dø. Pædagogerne fik Jesper ud, og derefter slukket bålet.
Da Jesper var faldet til ro, fortæller han til pædagogen, at på hjemmeweekend, havde hans far havde tæsket hans mor, da hun ikke havde skaffet penge til hash og andet. Jesper fortæller også, at det ikke var sådan en weekend han havde håbet på.
Pædagogen påtænker nu, hvordan de kommende hjemmebesøg kan foregå, eller om de helt skal stoppes. Der er store bekymringer for både Jesper og søsteren, i forhold til familien, og forældrenes misbrugsproblemer.
På institutionen bor der 12 børn der kommer fra resourcesvage familier, og derfor har børnene samt deres familier behov for massiv støtte for kunne socialisere sig til en "normal" hverdag til det gode liv.
Jespers weekend
Jesper er 12 år og anbragt sammen med sin søster på et børnehjem, da forældrene er misbrugere af diverse rusmidler, og derfor ikke har kunne varetage børnenes interesser, og har udsat børnene for massiv omsorgssvigt.
På grund af forældrenes misbrug og omsorssvigt blev søskende par tvangs fjernet. Denne episode forgår en onsdag.
Jesper skulle op en morgen og blev vækket ca. 07.00 Jesper ville ikke i skole. Pædagoen spurgte om han ikke kom ned til morgenmad, men det ville han ikke. De foregående dage, kom Jesper ikke ned og spiste fælles morgenmad. Pædagogen ville prøve at være vedholden og opfordrede ham til gentagende gange at komme til fælles morgenmad.
Jesper løb lige pludselig ud på toilettet og låste sig inde, for derefter at begynde, at slå på døren. Pædagogen kom hen til toilettet, og spurte om hvad der var galt, og om han var ked af det. Der blev helt stille. Lige pludselig kunne pædagogen lugte røg fra toilettet.
Pædagogen tilkaldte en kollega der kom til, og fik i fællesskab døren op, og der stod Jesper med et stort bål midt på gulvet, og ville ikke ud, da han bare ville dø. Pædagogerne fik Jesper ud, og derefter slukket bålet.
Da Jesper var faldet til ro, fortæller han til pædagogen, at på hjemmeweekend, havde hans far havde tæsket hans mor, da hun ikke havde skaffet penge til hash og andet. Jesper fortæller også, at det ikke var sådan en weekend han havde håbet på.
Pædagogen påtænker nu, hvordan de kommende hjemmebesøg kan foregå, eller om de helt skal stoppes. Der er store bekymringer for både Jesper og søsteren, i forhold til familien, og forældrenes misbrugsproblemer.
Abonner på:
Opslag (Atom)